Om foreningen

En forening for veteraner, pårørende og støtter i Kolding kommune

Veteran Kolding er en frivillig forening stiftet i 2019. Vi arbejder for at samle veteraner og deres familier i et åbent fællesskab, hvor alle har plads, uanset baggrund eller hvor meget man ønsker at deltage.

Hvem er vi

En ung forening med fokus på det lokale

Veteran Kolding er en frivillig forening med fokus på tidligere udsendte og deres pårørende i og omkring Kolding. Vi er en åben forening for alle, der ønsker at støtte det gode formål, og det er ikke et krav at man er hverken veteran eller pårørende for at blive medlem.

Vi mødes som ligesindede med en fælles forståelse for, at visse ting i livet kan være svære, uanset om man har en udsendelse i rygsækken eller ej. Vi er bosat geografisk i Kolding Kommune, men hilser alle velkommende.

Vores arbejde er hundrede procent frivilligt. Alle midler går ubeskåret til drift, aktiviteter for medlemmerne og hjælp til udsatte veteraner. Vi har plads til dig, uanset om du vil tage aktiv del i bestyrelsesarbejdet eller blot støtte foreningen med et passivt medlemskab.

Vores medlemmer

Tre slags medlemmer, ét fællesskab

Vi accepterer alle medlemmer uanset hvor velfungerende man er i privat- og arbejdsliv, og uanset hvor lidt eller meget man ønsker at deltage.

Veteraner

Tidligere udsendte fra alle missioner og værn. Det er ikke et krav at man bor i Kolding Kommune for at være medlem eller modtage hjælp.

Pårørende

Ægtefæller, samlevere, børn og familie til veteraner. Vi ved, at udsendelse fylder for hele familien, både under og efter.

Støttemedlemmer

Alle der vil støtte det gode formål, uanset baggrund. Du vælger selv om du vil være passivt medlem eller tage aktiv del i foreningsarbejdet.

Som støttemedlem er du med til at give foreningen chancen for at vokse og hjælpe endnu flere mennesker fra veteranmiljøet, der kunne have brug for det. Du vælger selv om du blot vil støtte via det årlige kontingent, eller om du vil tage aktiv del i foreningsarbejdet. Her vil du blive en del af et fællesskab fyldt med omsorg, hvor du virkelig kan gøre en forskel.

Formål med foreningen

Et fællesskab for dem der har brug for det

39.245

registrerede veteraner i Danmark

Kilde: veterancentret.dk (2022)

703

veteraner bosat i Kolding Kommune

Kilde: veterancentret.dk (2022)

Størstedelen af veteraner er velfungerende og navigerer udmærket i dagligdagen mellem job, familie og sociale sammenhænge. Dog er der også dem som kæmper på en eller flere af disse områder, og det er her fællesskabet i vores forening kan være en støtte.

Det er her vi ønsker at gøre en forskel. Vi vil skabe rammerne for, at denne gruppe af mennesker kan mødes med ligesindede i trygge rammer, opbygge netværk og støtte hinanden, når livet er svært.

Sådan arbejder vi

Netværk og samvær — to ben at stå på

Netværk

Vi opbygger et netværk hvor medlemmerne kan støtte og hjælpe hinanden. Vi bygger bro mellem dem, som oplever udfordringer efter en udsendelse, og dem som har mindre med i rygsækken.

Alle besidder forskellige kompetencer og ressourcer. Uanset hvad din historie er, kan du bidrage med noget i netværket, og på den måde kan vi hjælpe hinanden med de store og små ting der gør en forskel for den enkelte.

Samvær

Foreningen planlægger og arrangerer løbende udflugter, foredrag og lignende. De fleste arrangementer er åbne for alle medlemmer, mens enkelte er udelukkende for veteranerne.

Vi ved at udsendelse er hårdt for familier — de lider savn og mister tid sammen, som de aldrig får igen. Gennem aktiviteter skaber vi nye minder og oplevelser sammen, ikke kun i familien som enhed, men også med andre familier der oplever lignende udfordringer.

Vores vision

Det vi arbejder hen imod

I Kolding Kommune er der velvilje overfor veteranområdet og en ansat veterankoordinator. Der er dog ikke nok fokus på gruppen, hverken økonomisk eller i debatten. Det vil vi som forening ændre på.

Værested

Et trygt og permanent samlingspunkt

Et værested for veteraner i Kolding er en hjertesag for foreningen, som vi fra starten har arbejdet hen imod.

I 2022 lykkedes det, gennem påvirkning af Kolding Byråd, at få godkendt en veterancafé som kan fungere som et trygt og permanent samlingspunkt for veteraner og deres pårørende. Foreningen arbejder i samarbejde med kommunen, veterankoordinatoren, private virksomheder og fonde for at støtte stedet.

✓ Godkendt af Kolding Byråd 2022
Budskabet

Større forståelse i samfundet

Noget der forener alle i foreningen er ønsket om at udbrede budskabet om det at være veteran eller pårørende.

Vi ønsker at skabe en større forståelse for de udfordringer, man kan være nødt til at leve med efter en udsendelse. I Danmark har der hidtil ikke været stort fokus på veteraner. Det vil vi ændre på ved at indgå i fællesdebatten og være med til at oplyse danskerne, så det at være veteran i Danmark bliver modtaget med forståelse og omsorg.

Vil du være en del af foreningen?

Skriv til os, hvis du har spørgsmål, vil tilmelde et arrangement eller vil ind i netværket. Vi svarer inden for 48 timer.